Der gik 25 år mellem Bjarne Riis sejr i 1996, som skete med doping i blodet, og til at Jonas Vingegaard stod på podiet i Paris. Foto: Bernard Papon/Ritzau Scanpix

Man skal sætte pris på, når man har det godt. Det kan lynhurtigt blive meget værre. Hvilket også gør sig gældende i en ‘kedelig’ Tour-tid, hvor Jonas Vingegaard har kurs mod ‘kun’ at blive nummer to.

Da koblingen røg på Alpe d’Huez, gav det en lektie for livet

Der gik 25 år mellem Bjarne Riis sejr i 1996, som skete med doping i blodet, og til at Jonas Vingegaard stod på podiet i Paris. Foto: Bernard Papon/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Jeg kan ikke finde ud af, hvilket ben jeg skal stå på, når folk spørger, hvordan det er at dække Tour de France. Sandheden er, at det afhænger af dagen.

Det er et privilegium at blive betalt for at følge efter klodens bedste cykelryttere i tre uger. Men Tour de France kan også tildele tæsk i højere grad end nogen anden sportsbegivenhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

Mest læste

    1

  1. »Jeg troede først, det var en bakke, der faldt«: På et øjeblik forvandlede den glitrende sal sig til et kaotisk tilflugts­rum

    2. 2

  2. Fremragende DR-program er tilbage: Det mest uhyggelige foregår på direktør­gangen

    3. 3

  3. »Så væltede vi hjem i en taxa og gik i seng klokken 11 om formiddagen«

    4. 4

  4. Gevinsten ved PFA-model er enorm: PFA's topchef vækker opsigt med sin klare opfordring til det offentlige Danmark om ai

    5. 5

  5. Til sidst puttede jeg et stykke konfetti i lommen. Som håndgribeligt bevis­materiale efter en uhåndgribeligt vidunderlig aften

    6. 6

  6. Ukrainske officerer og dykkere hævder i ny bog at stå bag Nord Stream-sabotage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her