Riis fedtes ind i spansk dopingsag

Ifølge Metroxpress bliver Bjarne Riis atter centrum for dopingbeskyldningerne i cykelsporten, når eks-CSC'eren Jörg Jaksches tilståelser lægges frem i fuld længde.
Ifølge Metroxpress bliver Bjarne Riis atter centrum for dopingbeskyldningerne i cykelsporten, når eks-CSC'eren Jörg Jaksches tilståelser lægges frem i fuld længde.
Lyt til artiklen

Stik imod hvad tidligere Tour de France-vinder og teamejer for cykelholdet CSC, Bjarne Riis, før har fortalt, har han angiveligt haft flere ryttere til ulovlig dopingbehandling hos den berygtede spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes. Det afslører det ansete tyske tidsskrift ’Der Spiegel’ i sin udgave i morgen, hvor tidsskriftet bringer et kontroversielt interview med den dopingmistænkte tyske cykelrytter Jörg Jaksche. Men ifølge Metroxpress.dk’s oplysninger er det ikke blot Jaksche, som i ’Der Spiegel’ smeder Riis sammen med doping. To af hinanden uafhængige kilder kæder i det tyske tidsskrift Bjarne Riis direkte sammen med skandalesagen ’Operation Puerto’, som flere end 100 ryttere er inddraget i - heriblandt de tidligere CSC-topryttere Tyler Hamilton og Ivan Basso. Det fortæller kilder i dansk cykelsport til Metroxpress.dk.

Elendig timing Dopinglægen Fuentes er den centrale person i de spanske myndigheders oprulning af ’Operation Puerto’, som siden Tour de France i fjor har sprængt den ene dopingbombe efter den anden i international cykelsport. Truet med udelukkelse fra Tour de FranceSenest er tyske Matthias Kessler fra Team Astana testet positiv for brug af testosteron, og det har fået ledelsen af Tour de France til at true med at udelukke holdet fra årets løb på grund af dopingmistanke. Timingen i de nye afsløringer kan ikke være værre for Team CSC. De kommer blot en uge før starten på Tour de France, og hertil kommer, at CSC’s højt besungne anti-dopingprogram lige nu er under hårdt pres, fordi Bjarne Riis angiveligt ikke nægtede en rytter med mistænkelige blodværdier at stille op i Giro d’Italia i maj.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her