Efter Fabian Cancellaras mesterlige udmanøvrering af sprinterne i gårsdagens finale, er der al mulig udsigt til en mellemdag i Tour de France-eventyret for den 26-årige schweizer og hans danske Team CSC.
Hvis man ellers kan tillade sig at sætte den betegnelse på det ventede forløb af den 193 km lange 4. etape fra Villers-Cotterêts til Joigny, når enkeltstartsverdensmesteren efter alt at dømme for femte gang i træk skal iføres den gule førertrøje.
Men ganske som i går bliver det utvivlsomt med Cancellara og hans holdkammerater i en forholdsvis defensiv rolle under hovedparten af færden sydpå i Frankrig. Og først hvis det mod slutningen viser sig, at schweizerens position er i fare, kan der blive tale om, at sende det effektive CSC-lokomotiv op på maksimale omdrejninger. Mere kuperet i dag
Den forestående styrkeprøve er mere kuperet end tirsdagens, men slet ikke i en udstrækning, så det burde kunne hindre sprinterne i at tilbageerobre herredømmet i cykelshowet.
Som det skete i går, må det forudses, at de franske hold vil søge at sætte deres præg på etapen. Hidtil har værtsnationens mandskaber kun hentet beskeden succes, hvilket de i øvrigt langt fra er uvante med i denne sammenhæng.
Team CSC har snuppet halvdelen af gevinsterne hidtil, mens de to belgiske hold, Predictor-Lotto og Quick Step har delt de to andre mellem sig ved henholdsvis Robbie McEwen og Gert Steegmans, og det meste taler faktisk for, at antallet af vindende mandskaber ikke udvides. Boonen et stærkt vinderemne
For Quick Steps eksverdensmester Tom Boonen, som i går udbyggede sin førsteplads i pointkonkurrencen ved at blive nr. 4 på etapen, mens hans nærmeste rival McEwen havnede tre pladser længere bagude, må være en meget fremtrædende kandidat til dagens sejr.
Veteranen Erik Zabel (Milram) fightede i går atter fortræffeligt og var nærmest til at true Cancellara, så han må fortsat også tages i betragtning, når vindermulighederne vurderes. Det samme gælder landsmanden Robert Förster (Gerolsteiner), sydafrikaneren Robert Hunter (Barloworld) og italieneren Danilo Napolitano (Lampre), mens nordmanden Thor Hushovd (Crédit Agricole) synes at være gledet lidt ud af billedet efter sit styrt i mandags. Fransk-skotsk bjergduel
Den franske indsats i løbet indskrænker sig foreløbig til en prisværdig offensiv indstilling, som dog ikke er blevet belønnet. Og så til, at Stéphane Auge (Cofidis) i går erobrede bjergtrøjen, da han angreb i god tid inden dagens eneste bjergspurt og oven i købet var tæt på at holde hjem til en topplacering på etapen.
I dag står fire bjergspurter i laveste kategori på programmet, og spørgsmålet er, om den detroniserede indehaver i denne konkurrence skotten David Millar (Saunier Duval) har smag på mere og ønsker at udfordre Auge, som ikke lægger skjul på glæden over på denne måde at have markeret sig i begivenheden.
Under alle omstændigheder vil ingen af de otte ryttere, som foreløbig har scoret point i kampen om den prikkede trikot komme til at spille nogen rolle, når de virkelige klatrespecialister med Michael Rasmussen (Rabobank) i spidsen melder sig på banen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
P
Hillsong indefra
I ny podcastserie undersøger Politiken den globale frikirke Hillsong. Kom med ind bag murene her.




























