Med Rabobank i front for feltet i lange perioder af den 229,5 km lange etape fra Tallard til Marseille demonstrerede det hollandske mandskab til fulde, at alt sættes ind på at forsvare Michael Rasmussens gule førertrøje længst muligt. Og den 33-årige dansker var da også glimrende tilfreds med holdkammeraternes indsats, der betød at han ligesom alle de øvrige topplacerede i det samlede klassement kom til mål 10.36 min. efter dagens vinder Cedric Vasseur (Quick Step) Hård dag i modvind »Det kan godt være, det måske så ud, som om vi tog den med ro, når vi først var i mål så lang tid efter udbryderne. Men vi skulle trods alt til Marseille og med modvind det meste af vejen, kan jeg godt garantere for, at der blev arbejdet hårdt«, fortæller Michael Rasmussen. »Men holdet har hele tiden været indstillet på at tage ansvar, og der er bestemt ingen, der beklager sig, så overordnet blev det da en perfekt dag for os«. »Prikken over i’et havde det været, hvis Juan Antonio Flecha havde vundet etapen. Han var med i det lange udbrud, men havde åbenbart ikke kræfterne, da den afgørende udskilning skete«, konstaterer Michael Rasmussen, der endnu engang var på podiet for at blive hyldet i både den gule og den prikkede trikot. Savnede friskhed i finalen Team CSC’s Jens Voigt var blandt de fem, der skilte sig ud fra det afgørende udbrud knap 30 km til mål og holdt forfølgerne stangen, men i spurten måtte tyskeren se sig slået af sine fire følgesvende »Jeg synes, jeg gjorde, hvad jeg kunne, men efter en lang, varm dag havde jeg ikke friskheden til allersidst«, konstaterer Jens Voigt. »Jeg er imidlertid glad for, at vi efter denne etape overtog førstepladsen i holdkonkurrencen. Det er også meget væsentligt for Team CSC«. Klart forspring i holdkonkurrence Det var ganske vist Liquigas, der vandt holdkonkurrencen i dag, fordi det havde to mand blandt de 11, som var med i det afgørende udbrud, der etableredes efter 80 km. Men italienerne var inden etapen så langt bagud, at dagens bedrift kun rakte til et avancement til 14.-pladsen sammenlagt. Her er det danske mandskab nu 5.02 min. foran den nærmeste rival i den kollektive kappestrid, Caisse d’Epargne. »Holdkonkurrencen er da helt klart et mål for os, men med tre meget hårde dage i bjergene forude, er det svært endnu at vurdere, om vi har mulighed for at holde føringen hele vejen til Paris«, fastslår Team CSC’s sportsdirektør Kim Andersen. Sejrherrens sidste sæson Dagens franske sejrherre, Cedric Vasseur, hører til en af de mest rutinerede i feltet, og han har længst besluttet, at den indeværende sæson skal være hans sidste som professionel cykelrytter. »Da vi sad i udbruddet, var det helt klart Rabobanks Juan Antonio Flecha og CSC’s Jens Voigt, jeg holdt mest øje med«, konstaterer Cedric Vasseur, der fylder 37 om en måned. »De har begge tidligere vundet etaper og har ligeledes erfaring fra lange offensiver, så jeg regnede dem for de stærkeste. Nu viste det sig, at Flecha ikke lige havde dagen, men det var da klogt af mig at holde mig til Voigt, for han lavede en stor del af arbejdet, da han og jeg kom op til de tre der var stukket, så vi blev samlet fem mand i front til sidst«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























