Rasmussen: Mit livs enkeltstart

»Min indsats på enkeltstarten for to år siden, da jeg ramtes af det ene uheld efter det andet, sad også i baghovedet, så jeg tog ingen chancer«, forklarede Michael Rasmussen.
»Min indsats på enkeltstarten for to år siden, da jeg ramtes af det ene uheld efter det andet, sad også i baghovedet, så jeg tog ingen chancer«, forklarede Michael Rasmussen.
Lyt til artiklen

På en dag, da rivaler på stribe udsattes for voldsomme styrt klarede Michael Rasmussen sig ikke alene helskindet, men også succesrigt gennem den 54 km lange enkeltstart, som talrige eksperter ellers havde regnet med ville koste ham førertrøjen. Og med sit livs præstation i tempodisciplinen, som indbragte ham en 11.-plads på etapen, 2.55 min. efter den suverænt sejrende kasakher Alexandre Vinokourov, fører den 33-årige dansker nu med nøjagtigt ét minut til australieren Cadel Evans (Predictor-Lotto) og 2.31 til spanieren Alberto Contador (Discovery Channel). Ikke brug for plan B
»Lige siden jeg erobrede den gule trøje i Tignes i søndags, har jeg sagt, at jeg håbede på at kunne beholde den også efter den første enkeltstart«, konstaterede en glad Michael Rasmussen på pressemødet efter etapen, hvor han gjorde opmærksom på, at han kun ville svare på spørgsmål om selve løbet. »Men jeg havde da også en plan B, som gik ud på, at jeg helst ikke måtte være mere end et minut efter den mand, der eventuelt overtog førertrøjen. For så troede jeg, at det nok skulle kunne lade sig gøre at rette op på det i Pyrenæerne«. »Heldigvis er det ikke den strategi, jeg nu behøver at anvende, og det overrasker mig, at jeg har så klar en afstand til Evans. Jeg troede, han ville være kommet tættere på«. Passede på undervejs
»Jeg kørte imidlertid mit livs enkeltstart. Det er der slet ingen tvivl om, og det gav mig en enorm moral, da jeg undervejs fik at vide, at jeg halede ind på Alejandro Valverde. Men at jeg ligefrem skulle indhente ham, havde jeg ikke regnet med«. »Selv om jeg kun blev slået med 2.55 min., passede jeg meget på undervejs, fordi jeg havde hørt, at så mange andre var styrtet. Min indsats på enkeltstarten for to år siden, da jeg ramtes af det ene uheld efter det andet, sad også i baghovedet, så jeg tog ingen chancer«. »Der er imidlertid stadig mange konkurrenter at holde øje med, og eftersom vi har cirka 600 km foran os de kommende tre dage i Pyrenæerne, er intet overhovedet afgjort endnu. Men jeg er da enormt glad for dagens forløb, og så har jeg prøvet at lægge de seneste døgns begivenheder bag mig«. Vinokourov også tilbage sammenlagt
Med sejren fik Alexandre Vinokourov ikke alene revanche for de barske dage i Alperne, der fulgte efter styrtet på 5. etape – han er med en niendeplads sammenlagt også tilbage i klassementet, selv om han stadig er 5.10 min. efter den danske indehaver af førertrøjen. »Hvis enkeltstarten ellers ikke har tæret for meget på kræfterne, er jeg klar til at angribe allerede på den første etape i Pyrenæerne i morgen. Det er jeg simpelthen nødt til, hvis jeg skal have en chance for at udligne afstanden op til Rasmussen«, konstaterer Vinokourov. Har ikke afskrevet slutsejren
»Jeg havde, inden vi gik i gang i London, regnet med, at det ville række med sejr på begge de lange enkeltstarter til også at vinde Touren sammenlagt. Men situationen ændrede sig unægteligt med styrtet, som kostede tidstab i Alperne«. »Jeg føler mig imidlertid fuldstændig frisk igen, og vi har så stærkt et hold, at vi vil prøve at udfordre både Rasmussen og de andre topplacerede maksimalt de kommende dage«. »Om det så rækker til at vinde Touren, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg har bestemt ikke afskrevet muligheden«, fastslår Vinokourov. Farvel til førstepladsen
For Team CSC blev det en middelmådig dag, og strabadserne gik hårdt ud over den schweiziske enkeltstartsverdensmester Fabian Cancellara, der måtte en tur i asfalten efter cirka 25 km. »Fabian havde ikke vundet alligevel. Dertil kørte Vinokourov alt for stærkt, men han kunne da have opnået en topplacering. Alligevel synes jeg ikke, vi har grund til at være utilfredse med dagens forløb«, siger sportsdirektør Kim Andersen. Det danske mandskab må dog se i øjnene, at enkeltstarten kostede førstepladsen i holdkonkurrencen. Den blev overtaget af Astana, mens CSC rykkede ned som nr. 3. Og klassementshåbet Carlos Sastre mistede en enkelt position sammenlagt efter at have sat 4.01 min. til i forhold til Vinokourov, så spanieren nu er nr. 7.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her