Danmarks eneste Tour de France-deltager, de seneste to års bjergkonge i verdens største cykelbegivenhed, Michael Rasmussen, er klar til i morgen at give sig i kast med kampen om det danske mesterskab på landevejene ved Roskilde. Men efter en netop overstået træningslejr i Pyrenæerne sammen med blandt andre sin russiske Rabobank-holdkammerat Denis Menchov føler Michael Rasmussen sig ikke overbevist om, at det hjemlige terræn giver ham de store chancer for at udfolde sig. Ikke mange udfordringer »Jeg har netop været ude at køre et par omgange på ruten, og der er ikke særlig mange udfordringer«, siger Michael Rasmussen. »Det er ærgerligt, for man kunne sagtens have lavet en helt anderledes spændende strækning, hvis målet havde ligget på Elverdamsbakken og vi skulle være kørt ud i området op mod Tølløse. Jeg vil faktisk mene, at det kunne være blevet en af de hårdeste DM-ruter i mange år«. Ellers er Michael Rasmussen fuld af optimisme omkring den forestående opgave på de engelske og franske landeveje. »Dagene i Pyrenæerne viste mig, at formen er, hvor jeg havde håbet, den ville være på dette tidspunkt«, konstaterer Michael Rasmussen. Forærer ikke noget væk »Jeg kørte lige op med Menchov på stigningerne, og han har jo i hvert fald i løb bevist, at han er en af de stærkeste. Senest i Dauphiné Libéré, så at jeg kunne matche ham i de hårde bjerge får mig til at se lyst på situationen«. »Men det varer jo et stykke tid, før det bliver alvor for mig. Først skal vi have overstået de flade etaper, og så vil det vise sig, hvordan situationen er, når vi kommer til Alperne«. »Det bliver også først på det tidspunkt, jeg beslutter mig for, om jeg vil satse på klassementet. Men det er helt sikkert, at jeg ikke agter at forære noget væk fra starten for at få bedre muligheder for at komme af sted i udbrud«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Portræt: Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























