Efter 53 års pause danner Narbonne atter rammen om afslutningen på en Tour de France-etape, og som i 1955, da en af datidens skrappeste sprintere, franskmanden Louis Caput sikrede sig den anden af karrierens to sejre, er der udsigt til, at det bliver en af de spurtstærke specialister, som triumferer.
De 168,5 km, som indledes i Lavelanet, fører på den første halvdel rytterne gennem det kuperede terræn for foden af Pyrenæerne, men udfordringerne er ikke skrappere, end at ruten kun har givet anledning til at anbringe en enkelt bjergspurt i den laveste kategori efter 57,5 km.



























