Riis: Slut med at slide for den gule trøje

Bjarne Riis var både lettet og utilfreds efter gårsdagens holdtidskørsel, og i dag skal der ikke bruges unødvendige kræfter på at forsvare den gule trøje. Til højre ses B.S. Christiansen. Arkivfoto.
Bjarne Riis var både lettet og utilfreds efter gårsdagens holdtidskørsel, og i dag skal der ikke bruges unødvendige kræfter på at forsvare den gule trøje. Til højre ses B.S. Christiansen. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Barske vindforhold og bagende hede er fortsat givne ledsagere, når de 178 tilbageværende deltagere i Tour de France lidt over middag begiver sig ud på 5. etapes 196,5 km fra Cap d’Agde til Perpignan. Med de 22 hundrededele af et sekund, han har været hurtigere end Lance Armstrong (Astana) på de hidtil tilbagelagte 438 km, er Team Saxo Banks Fabian Cancellara stadig indehaver af den gule førertrøje. Den minimale forskel Denne minimale forskel, der er udregnet på baggrund af tusindedelene fra førstedagens enkeltstart i Monaco, som registreres, men kun anvendes i tilfælde som det aktuelle, hvor rytterne ikke kan adskilles alene ved timer, minutter og hele sekunder, vil sandsynligvis stadig være til stede i dag.

LÆS ARTIKEL Armstrong troede han var i gult

Men om den så også vil indebære, at det schweiziske tempofænomen og den amerikanske syvdobbelte Tour-triumfator fortsat indtager pladserne som nr. 1 og 2 er en helt anden sag.

For der er nemlig ikke udsigt til, at ryttere som Chris Anker Sørensen og Kurt Asle Arvesen atter vil være at se i front for feltet i en indædt jagt på udbrydere i bestræbelserne på at forsvare Cancellaras position.

Andre må tage ansvaret
»Det er glimrende for moralen på holdet, at vi stadig har den gule førertrøje, men der bliver ikke tale om, at jeg vil sætte rytterne til at slide ligeså hårdt for at forsvare den som på etaperne inden holdløbet«, fastslår Team Saxo Bank bossen Bjarne Riis.

LÆS ARTIKELDet kunne være gået helt galt »Jeg kan sagtens forestille mig, at der etableres et udbrud, men så må de hold, der mener at have en chance for at hævde sig i finalen, tage ansvaret. Vi gør det i hvert fald ikke mere alene. Der skal også spares på energien, til det går løs i bjergene«. »Selvfølgelig er det fint, hvis det flasker sig på en måde, så Fabian stadig er i gult, når etapen er overstået, og det vil jeg bestemt ikke udelukke. Men vores strategi er i hvert fald ikke ensidigt rettet mod at sikre det«. Bolden spillet over til Team Columbia Dermed synes bolden først og fremmest være spillet over i Team Columbias lejr, der i den dobbelte etapevinder Mark Cavendish har feltets i særklasse hurtigste sprinter. Og dagens ruten indbyder umiddelbart og oplagt til, at vinderen for tredje gang skal findes i en spurt. Men når feltet efter cirka 133 km rammer Middelhavskysten, er der absolut basis for, at vindforholdene kan få afgørende indflydelse på det videre forløb, som det sås forleden på etapen til La Grande Motte. 40 km langs havet I omkring 40 km bevæger rytterne sig på den åbne strækning sydpå langs havet, inden de efter en kraftig kursændring suser mod nord for at ramme målet i Perpignan. Ligesom Team Saxo Bank har Astana ingen overvældende interesse i at holde feltet samlet, for med seks mand blandt de 11 bedste sammenlagt, har det kasakhiske mandskab sikret sig en ønskeposition, inden de første bjergstrabadser melder sig på fredag. Scenen er sat til langt udbrud Så scenen er sat til et langt udbrud, der modsat de to hidtidige forsøg, skulle have gode chancer for at holde hjem. Med mindre da nogle af de andre sprinterhold vurderer, at det muligvis kan lade sig gøre at besejre Cavendish i spurten og derfor bidrager til til køre lykkeridderne ind. Men den taktik synes særdeles risikabel med tanke på englænderens to suveræne opvisninger i Brignoles og La Grande Motte. Hollænder brækkede armen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her