Team Saxo Bank venter på Alperne

Lyt til artiklen

Ligesom alle de andre udfordrere til det dominerende Astana-mandskab holdt Team Saxo Banks luxembourgske brødre Andy og Fränk Schleck forholdsvis lav profil ved det første møde med Pyrenæerne. Og der er ikke udsigt til, at der bliver ændret på den situation, når det i dag gælder den 176,5 km lange 8. etape fra Andorra til Saint Girons. Uden tilsyneladende på noget tidspunkt at være i knibe sad det danske mandskabs to klassementstrumfer med i favoritgruppen på stigningen op mod målet i Arcalis.

Og dermed avancerede de begge i klassementet, så Andy Schleck nu er nr. 9, mens storebror Fränk ligger fire pladser længere agterude. Har ikke studeret Pyrenæerne Dermed har de problemfrit overstået det bratte skift fra de flade etaper til de udfordrende stigninger, som ofte kan volde vanskeligheder, og alt tyder på, at familien Schleck styret af Bjarne Riis og Kim Andersen indtil videre koncentrerer sig om at følge med for at vente med eventuelle angreb til senere. »Vi har hele tiden anset Alperne for at være det afgørende punkt i dette Tour de France, når det gælder bjergene«, siger Kim Andersen. »Derfor har vi heller ikke på forhånd studeret stigningerne i Pyrenæerne ligeså indgående som de, der venter senere i løbet. Men vi har da et udmærket kendskab til dem«. »Derimod har vi haft en træningslejr i Alperne, hvor vi har afprøvet alle de nøglepunkterne, for det er dér, vi regner med at skulle spille vores kort ud«. Spændende dag for dansk klatrer Spændende skal det blive at se, hvordan det danske klatrehåb Chris Anker Sørensen slipper fra den anden dag i de høje bjerge i sit første Tour de France. I går sad den 24-årige dansker indledningsvis perfekt hos Andy Schleck på stigningen op mod Arcalis, men han var ikke i stand til at følge brødrene helt til vejs ende. Hårdt slid har tæret på kræfterne Der er næppe tvivl om, at det meget hårde slid, han præsterede på de første etaper i de vellykkede bestræbelser på at holde Fabian Cancellara i gult, har tæret på kræfterne. I dag og i morgen skal det så vise sig, om denne lidt uventede rolle har kostet for meget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her