Både australieren Cadel Evans (Silence-Lotto) og luxembourgeren Andy Schleck (Saxo Bank) demonstrerede i går, at de er i besiddelsen af modet og viljen til at byde det tilsyneladende almægtige Astana-mandskab trods. Og forhåbentlig var forsøgene på at trætte tropperne omkring Alberto Contador og Lance Armstrong blot en forsmag på yderligere dristige udfald, selv om det må erkendes, at udfordrerne her i Pyrenæerne har vanskelige betingelser. Spild af oplagte muligheder Tour de France arrangørerne har fuldt fortjent høstet mange roser for en rutelægning, der i år har sørget for en uhyre begivenhedsrig og spændende indledende fase. Til gengæld er de fleste eksperter også enige om, at den måde, Pyrenæernes skrappe tinder udnyttes på, er spild af oplagte muligheder for at skabe yderligere intensitet i kampen om topplaceringerne. Toppen alt for langt fra mål Efter gårsdagens klatretur til toppen af Col d’Agnès var der således 44 km til mål, hvilket lammede kappestriden mellem aspiranterne til podiepladserne i Paris. Og en tilsvarende situation kan forudses i dag, når en af de mest frygtede og oftest anvendte stigninger i Touren, Col du Tourmalet, står på programmet. Rytterne kommer direkte fra mødet med et andet legendarisk Tour-bjerg, Col d’Aspin, når de begynder færden op ad Col du Tourmalet. Den er 17,1 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,4, og den afsluttes i 2.115 meters højde.
De skrappeste udfordringer findes på den sidste halvdel, hvor procenten svinger mellem 8,5 og 10, så det er helt indlysende, at der på denne strækning er basis for at angribe. Men ligeså oplagt er det, at med 70 km fra bjergspurten til målet i Tarbes, bydes de distancerede på optimale vilkår for at indhente noget af det tabte terræn – og meget tænkeligt det hele. Udsigt til ny succes for langt udbrud Derfor er det sandsynligt, at scenariet i dag vil komme til at minde meget om de to første styrkeprøver i Pyrenæerne. De mest klatrestærke i et langt udbrud holder hjem til dysten om etapesejren, mens Astana atter udsætter Evans, brødrene Andy og Fränk Schleck samt sidste års vinder Carlos Sastre (Cervélo), som indtil videre ikke har gjort meget væsen af sig, for skarpt opsyn. Angreb den eneste chance Den eneste chance for at skabe uorden i Astanas rækker er imidlertid angreb, hvor nytteløst det så end måtte se ud. I første rækker handler det om at presse Contadors og Armstrongs luksushjælpere maksimalt, så holdet i det mindste ikke fortsat har fire mand i top 10 sammenlagt, som tilfældet har været siden holdløbet. En offensiv på Col du Tourmalet kan tvinge Andreas Klöden og Levi Leipheimer til hårdt arbejde, fordi det må forudses, at de øvrige fem Astana-ryttere har opbrugt deres kræfter, når det virkelig går løs på det stejleste afsnit op mod toppen. Og så er der måske en chance for, at Contadors og Armstrongs støtter sætter så meget tid til, at det ikke lader sig gøre endnu engang at etablere en massiv formation, som med højt tempo kan neutralisere alle rivaler.
