Med en smule dansk optimisme lugtede det kortvarigt af etapesejr og endte med en syvendeplads til Chris Anker Sørensen på Tourens første store bjergetape. Chefen Bjarne Riis var imponeret over sin rytter.
»Det var imponerende. Det var en flot fight, for det var netop en fight hele dagen. Han bliver ved at kæmpe. Han giver ikke op, selvom de falder fra og eksploderer bagfra«, siger Bjarne Riis.



























