Radiotavshed får cykelfolket i det røde felt

Lance Armstrong var en af foregangsmændene med radiokommunikation tilbage i 1990’erne.  Foto: Christophe Ena/PA
Lance Armstrong var en af foregangsmændene med radiokommunikation tilbage i 1990’erne. Foto: Christophe Ena/PA
Lyt til artiklen

Øresneglene i rytternes ører og mikrofonerne under deres trøjer er tilsyneladende blevet et arbejdsredskab på linje med bremser og gear.

Da Motorala introducerede radiokontakten mellem ryttere og sportsdirektører i 1990’erne, rystede mange sikkert på hovedet af det nymodens pjat. Men i dag stiller ingen spørgsmål ved nytteværdien. Det giver større spænding Det vil sige næsten ingen. Undtagelsen er ASO, tourens arrangører. ASO mener, at Tour de France vil blive mere spændende, hvis ikke sportsdirektørerne konstant kan give rytterne instruktioner på baggrund af tv-billeder. Derfor bliver etaperne i morgen og på fredag som et eksperiment gennemført i radiotavshed. 14 af 20 hold protesterer E*n dårlig idé, mener størstedelen af tourens hold, der nu har sendt en protest til ASO. Indtil videre har 14 af 20 hold skrevet under på protesten mod det »uforsvarlige« og »uacceptable« eksperiment. Fortalerne for eksperimentet argumenterer for, at radioerne har gjort løbet kedeligt og forudsigeligt, og at sportsdirektørerne gennem radioen fratager rytterne personligt initiativ. Det argument bider dog ikke på Team Saxo Bank-rytteren Jens Voigt, der minder om, at radiokontakten går begge veje.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her