Statistikken taler for en sprinter, men tager også et beskedent forbehold for en rytter med hovedvægt på klatrekvaliteter, når vindermulighederne på dagens 159 km lange 7. etape fra Brioude til Aurillac vurderes.
Fem gange tidligere har Tour de France hyldet en vinder i Aurillac efter en færd gennem det krævende terræn i Massif Central, der er meget kuperet, men – som historien viser – trods alt ikke byder på skrappere udfordringer, end at en af de spurtstærke afsluttere kan triumfere.




























