0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I dag slutter stjernernes våbenhvile

Finalen på dagens Tour-etape lægger op til dyst mellem favoritterne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LAURENT REBOURS/AP
Foto: LAURENT REBOURS/AP

Holdkammerater og rivaler. Alberto Contador og Lance Armstrong kan se frem til den første deciderede bjergafslutning på dagens etape.

Tour de France
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Tour de France
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter mere end en ugens våbenhvile mellem favoritterne i Tour de France, skærpes forventningerne nu til, at der løses op for den fastlåste situation, der har tegnet sig i den samlede stilling lige siden forrige fredags etape til Arcalis.

Ganske vist avancerede både amerikaneren George Hincapie (Team Columbia) og franskmanden Christophe Le Mevel (Francaise des Jeux) betragteligt i klassementet – de er nu henholdsvis nr. 2 og 5 – i kraft af deres deltagelse i det lange, succesrige udbrud.

Men ingen af de to hører hjemme mellem dem, der formodes at blande sig i kampen om de samlede topplaceringer.

En gentagelse i vente
Dagens 207,5 km lange 15. etape fra Pontarlier til Verbier i Schweiz kan meget vel tænkes at forme sig på samme måde som den eneste rigtige bjergetape hidtil.

På færden til Arcalis, hvor den unge franskmand Brice Feillu (Agritubel) fik sit gennembrud ved at overrumple ledsagerne i et langt udbrud med et solofremstød, koncentrerede favoritterne sig om at lure på hinanden.

Det var her i Andorras tynde luft, at spanieren Alberto Contador (Astana) foretog sin senere meget omtalte offensiv på de sidste kilometer, som bragte ham i mål på en niendeplads 3.26 min. efter Feillu, men 21 sek. foran alle rivalerne – samt holdkammeraten Lance Armstrong.

De store venter til finalen
Den etape bød på to sideløbende styrkeprøver, og det samme er der sandsynlighed for i dag.

Et udbrud har gode chancer for at blive etableret tidligt og holde hjem, mens løbets store navne venter med at satse til finalestigningen op til Verbier i 1.468 meters højde.

Den afsluttende klatretur er 8,8 km lang med en gennemsnitlig procent på 7,5, og det er givetvis her, Astanas stjerner Lance Armstrong og Alberto Contador kan regne med at blive sat under pres.

Astana klar til at forsvare sig
»Det er ikke op til os at angribe. Vores væsentligste opgave bliver at holde vores kollektiv samlet længst muligt, så vi er parate til at svare igen, når konkurrenterne forsøger sig«, siger Astanas manager Johan Bruyneel.

»Det er helt oplagt, at nogen må prøve at vinde tid, men jo længere, der går, før det sker, jo bedre for os«.

Fem bjergspurter inden finalen
Inden turen op til det schweiziske skisportssted er rytterne blevet præsenteret for fem bjergspurter, men ingen af dem er af så krævende karakter, at der er udsigt til, at de skaber markant splittelse.

»I det hele taget tror jeg ikke, der bliver de store tidsforskelle«, konstaterer Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen.

»Stigningen op til Verbier er næppe hverken lang nok eller tilstrækkelig hård til at fremkalde de store omvæltninger, så etapen kommer nok til at minde en del om den til Arcalis. Men vi er helt klar til at slå til, hvis der skulle vise sig en mulighed«.

Svær dag for manden i gult
Og så forudser de fleste, at italieneren Rinaldo Nocentinis eventyr i gult slutter i dag, efter at det var på nippet til at rinde ud allerede i går.

»Mit hold har arbejdet fantastisk for mig indtil nu, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg atter kan regne med maksimal støtte«, konstaterer Nocentini, der har siddet på Tour-tronen – og helt åbenlyst nydt det – siden udfordringen i Andorra, hvor han kom ind på en fjerdeplads

»Men jeg er også realistisk nok til at indse, at det bliver uhyggeligt svært, og skulle det lykkes at forsvare trøjen, vil det komme som en meget stor og glædelig overraskelse«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.