Krigen er brudt ud på storhold

Lance Armstrong er tilbage i Tour de France og har straks indtaget en hovedrolle.
Lance Armstrong er tilbage i Tour de France og har straks indtaget en hovedrolle.
Lyt til artiklen

Spanske medier meddelte allerede i aften, at ’krigen’ i Astanalejren mellem den syvdobbelte amerikanske Tour de France-vinder, Lance Armstrong, og spanieren Alberto Contador nu for alvor er brudt ud. Baggrunden er indlysende: Tour de France-sejrherren fra 2007, der officielt er proklameret som det kasakhiske mandskabs kaptajn, måtte se Armstrong og yderligere to holdkammerater, ukraineren Jaroslav Popovitj og spanieren Haimar Zubeldia, ikke alene snige sig med i det udbrud, Team Columbia etablerede 30 km fra mål, men også medvirke aktivt til dets succesrige gennemførelse.

LÆS ARTIKLEN Armstrong overstråler alt

Det betød, at Armstrong som nr. 3 i det samlede klassement nu har et overtag på 19 sek. i den interne duel med Contador, og dermed er det endegyldigt dokumenteret, at amerikaneren langt fra stiller sig tilfreds med at være luksushjælper.

Klog udnyttelse af situation
Og selv om Astanas belgiske manager, Johan Bruyneel, fortsat nedtoner den interessekonflikt, der så åbenlyst eksisterer mellem hans to stjerner, kan Armstrong nok regne med at få en varm modtagelse, når Touren torsdag suser ind i Spanien.

»Jeg ser absolut ikke det, der skete på denne etape, som et angreb fra Armstrongs side på Contador, men udelukkende som en klog udnyttelse af en pludselig opstået situation«, fastslår Johan Bruyneel.

LÆS ARTIKLENContador lurer i bjergtrøjen »Vi havde så småt regnet med, at der ville ske noget på denne etape, men havde ventet, at offensiven ville komme tidligere. Og Contador var jo bestemt heller ikke den eneste, der blev overrasket. Det samme gjaldt stort set alle de andre favoritter, og da jeg så, at Armstrong reelt var den eneste af disse, der var med fremme, gav jeg ordrer til, at Popovitj og Zubeldia skulle hjælpe Team Columbia«. Contador dårligt placeret Også Contador selv tog forholdsvis afslappet på sin ændrede situation, selv om det skinnede igennem, at han kunne have ønsket sig en anden udvikling. »Jeg vil ikke komme med nogen bedømmelse af den taktik, vi besluttede os for. Det vil jeg lade være op til hver enkelt at danne sig en mening om«, lød det således fra den 26-årige spanier. »Jeg sad dårligt placeret, da splittelsen indtraf, men jeg tror jeg ikke, at de 41 sek., jeg satte til, kommer til at få den store overordnede betydning«. Armstrong afviser teorier

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her