Efter at indehaveren af den gule førertrøje Bradley Wiggins (Sky) i går kastede sig ud i rollen som luksushjælper for sin norske holdkammerat Edvald Boasson Hagan i spurten i La Cap d’Agde, får den 32-årige englænder i dag atter brug for den massive støtte fra Sky mandskabet, som har været så afgørende for hans dominerende position i Tour de France. To skrappe stigninger inden for de sidste 70 km på den 191 km lange 14. etape fra Limoux til Foix giver nemlig ved dette første møde med Pyrenæerne rivalerne en chance for at skabe nyt håb i en situation, hvor alt ellers peger frem mod et fortsat triumftog frem mod den samlede sejr for det britiske kollektiv. 40 km til mål fra sidste bjergspurt Men skulle det virkelig lykkes at bringe Wiggins i vanskeligheder på disse to klatreture, er der stadig knap 40 km fra toppen af den sidste Mur de Péguère til mål, hvor Sky kan nå at få kontrol over begivenhederne igen. Mur de Péguère er et nyt bekendtskab i Tour de France sammenhæng, og det kan vise sig at blive et særdeles ubehageligt et af slagsen for adskillige af deltagerne. Der er tale om en 9,3 km lang, meget stejl klatretur, hvor det især strammer til på den sidste tredjedel. Her når stigningsprocenten visse steder helt op på 18, mens den gennemsnitligt for hele færden op mod toppen i 1.375 meters højde ligger på 7,9. Sky slipper næppe kontrollen Umiddelbart inden skal rytterne over Port de Lars, der stræber 140 meter højere op mod himlen, og det kræver 11,4 kilometers slid for at nå frem til bjergspurten, der ligesom på Mur de Péguère er rangeret i 1. kategori. Hvis italieneren Vincenzo Nibali (Liquigas-Cannondale) og australieren Cadel Evans (BMC) skal gøre alvor af deres ord om, at der endnu er mulighed for at udfordre Wiggins, venter der en sådan på denne etape.
LÆS OGSÅ Slagen Tour-stjerne nægter at opgive drømmen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce