Inden strabadserne i Pyrenæerne fortsætter på dagens 187,5 km lange 15. etape fra Pamiers til Bagnères-de-Luchon, erkender den dobbelte Tour de France-sejrherre Alberto Contador (Astana) fuldt ud, at han har en uhyre jævnbyrdig modstander i Team Saxo Banks Andy Schleck. »Efter det første møde med bjergene på grænsen til mit hjemland føler jeg, at Andny Schleck og jeg er nogenlunde lige stærke«, konstaterer Alberto Contador i en pressemeddelelse. »Samtidig mener jeg, at jeg står i den mest favorable position i den samlede stilling på grund af den enkelstart, der venter på lørdag«. Andy Schleck skal passe på Netop det 52 km lange temporidt fra Bordeaux til Paulliac får også den 27-årige spanier til at fundere over, at andre ryttere kan blande sig i kampen om sejren. »Jeg tror, at Andy Schleck skal være meget opmærksom på, at han ikke mister for meget tid til ryttere som Samuel Sanchez og Denis Mentjov, der ligeledes nok er bedre end ham i så lang en tempokørsel«, fastslår Alberto Contador. »De sekunder, vi satte til i går, fordi vi udelukkende koncentrerede os om hinanden, betyder ingenting. Og til sidst blev vi da også enige om, at vi skulle arbejde sammen for at undgå, at de andres forspring blev for stort«. Havde ikke sin bedste dag »Der var nu ikke den store fare på færde, fordi stigningen op til mål ikke var særlig skrap. Det var let at sidde på hjul og derfor også vanskeligt at sætte et virkelig effektivt angreb ind«. »Holdet leverede en fantastisk indsats, men jeg kunne ikke rigtigt udnytte det i finalen, netop fordi det var svært at skabe den store forskel op til målet i Ax-3 Domaines. Og jeg havde vel heller ikke min allerbedste dag«, indrømmer Alberto Contador. »Som jeg ser det lige nu, kan det sagtens tænkes, at duellen mellem Andy Schleck og mig først for alvor skal udkæmpes på torsdag, når der er mål på Col du Tourmalet. De to andre etaper i Pyrenæerne er da også meget krævende, men den lange stigning op til toppen af Tourmalet byder på oplagte muligheder for angreb«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Pia Olsen Dyhr overtager kommunernes økonomi
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























