Mens Chris Fromme (Sky) med sin overbevisende Tour de France triumf også har sat sig til rette på den globale trone som nr. 1 den officielle verdensrangliste udarbejdet af den internationale cykelunion, UCI, udmærker danske Jakob Fuglsang (Astana) sig som den suveræne højdespringer i dette hierarkis top 25.
Nogle regnede måske med, at den 23-årige colombianer Nairo Quintana (Movistar) som løbets store overraskelse med den samlede andenplads ville fremstå som rytteren, der har foretaget det mest markante avancement i den øverste del af denne statistik.




























