Gult monster ydmyger samtlige rivaler

Vinder. Det var femte gang i karrieren, Chris Froome sejrede på en Tour-etape.
Vinder. Det var femte gang i karrieren, Chris Froome sejrede på en Tour-etape.
Lyt til artiklen

Chris Froome (Sky) knuste samtlige sine rivaler på Tour de France-feltets første møde med de høje bjerge.

Briten kørte alene til mål på 10. etape i Pierre Saint-Martin i 1.610 meters højde og vandt med et lille minut ned til sin holdkammerat Richie Porte, der på de sidste meter og på ydmygende facon distancerede Froome-rivalen Nairo Quintana (Movistar) til en Sky-dobbeltsejr.

»Jeg mangler ord. Mine folk kørte lige efter bogen. Jeg er glad for, at jeg kunne fuldføre deres flotte forarbejde«, lyder den første analyse fra Tour-kongen.

LÆS OGSÅ Team Sky og Froome udsat for hackerangreb

6 km fra toppen af den 15 km lange stigning satte den gule trøje det afgørende ryk ind.

Hans sidste følgesvend, Nairo Quintana, kunne ikke svare og 2013-triumfatoren kunne i ensom majestæt køre en knusende sejr hjem.

De øvrige af Chris Froomes største rivaler - Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Vincenzo Nibali (Astana) og Tejay Van Garderen (BMC) - led alle enorme nederlag med tidstab på langt over 2 minutter. Jakob Fuglsang (Astana) kom i mål som nr. 13 - 3,09 efter Froome. Danskeren er samlet nr. 13 og 8,41 minut efter den britiske førerhund.

FAKTAResultat og klassement

30-årige Chris Froome fører nu løbet med en solid margin på 2,52 minut ned til Van Garderen og 3,09 til Quintana.

Quintanas løjtnant Alejandro Valverde er 4,01 minut efter, mens Froomes hjælper Geraint Thomas er 4,03 efter. Contadors minus er 4,04 minut. Nibali er næsten 7 minutter efter.

Onsdag venter en hård 11. etape med 188 km i Pyrenæerne. Her skal rytterne blandt andet bestige Col du Tourmalet, der er næstsidste forhindring inden målet på kategori 3-stigningen i Cauterets.

10. etape live minut for minut

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her