Efter dagens 14. etape i Tour de France fremstår den 25-årige colombianer Nairo Quintana (Movistar) nu som den eneste reelle trussel mod den hidtil så suveræne britiske hersker Chris Froome (Team Sky).
Ganske vist lykkedes det ikke den lille sydamerikaner at knække briten med sin offensiv på den sidste stigning Côte de Croix Neuve kort før målet på den 178,5 km lange 14. etape fra Rodez til Mende.




























