Selv om italieneren Vincenzo Nibali er den ubestridte førstemand hos Astana i Vuelta a España, demonstrerede årets Giro d’Italia triumfator i det indledende holdløb, at også andre i truppen har mulighed for succesoplevelser i den spanske styrkeprøve.
Det gav sig udslag i, at Janez Brajkovic susede først over stregen, da det kasakhiske mandskab sikrede sig en overbevisende sejr i den kollektive tempodisciplin, og dermed er det den 29-årige slovener, der optræder i den røde førertrøje på dagens 176,6 km lange 2. etape fra Pontevedra til Baiona.




























