Selv om den hollandske sprinter Theo Bos, tidligere mangedobbelt verdensmester på bane, i går præsenteredes som en af det hollandske Belkin-mandskabs ni aktører i Vuelta a España, er han ikke med, når den tre uger lange rundtur indledes i aften med et 27,4 km langt holdløb.
Belkin meddeler nemlig, at den 30-årige Bos ved den dopingtest, den internationale cykelunion, UCI, traditionelt foretager inden starten på en styrkeprøve som den spanske rundtur, har afleveret en prøve, som udviser en for lav kortisonværdi.




























