Simon Kjær er begyndt på sit tyske Bundesliga-eventyr i VfL Wolfsburg og i træningslejren i østrigske Going forsøger den tidligere Palermo-spiller at overbevise cheftræner Steve McLaren om, at han skal have plads i startopstillingen.
Danskeren er en af to nyindkøbte forsvarsspillere og forventer, at den tyske VM-bronzevinder Arne Friedrich vil være sikker mand på holdkortet, mens Kjær selv skal kæmpe med bl.a. italieneren Andrea Barzaglia om den anden plads i det centrale forsvar.




























