Lionel Messi er skadet og har været inaktiv i ugevis. Cristiano Ronaldos målkvote er halveret i forhold til sidste sæson under den nye Real Madrid-træner Rafael Benitez, og selv om Bayern Münchens polske bomber Robert Lewandowski gør, hvad han kan, så er det altså bare ikke nok til at holde trit den foreløbigt farligste angriber i dette efterår.
Han hedder Pierre-Emerick Aubameyang og var søndag eftermiddag en af de udslagsgivende faktorer, da Dortmund i den tyske Bundesliga vandt det prestigemættede Ruhr-derby mod Schalke med 3-2.

























