Italiens fodboldlandshold kunne takke den brasilianskfødte Inter-midtbanespiller Thiago Motta for 1-0-sejren ude over Slovenien i topkampen i gruppe C af EM-kvalifikationen.
Motta, der i sine ungdomsår spillede for diverse brasilianske U-landshold, fik debut for Italien tidligere på året og ligner allerede en mand, der har bidt sig godt fast hos 2006-verdensmesteren.




























