Det europæiske fodboldforbund (Uefa) bakker op om den polske regerings ønske om at stramme grebet overfor ballademagere og hooligans.
Polen er om 14 måneder sammen med Ukraine værter for EM-slutrunden i fodbold og har massive problemer med at få tilskuerne til at opføre sig ordentligt. Vold er hverdag på polske fodboldstadions og arenaer, hvor polske fans følger deres hold på udebane.



























