Da Pierre Emile Højbjerg fløj tilbage til München efter EM-kampen i Parken, hvor Danmark 7. september kom i gang i kvalifikationsturneringen med en 2-1-sejr over Armenien, svævede han nærmest på en lyserød sky. Han var han propfuld af glæde og stolthed på egne og holdets vegne og følte, at et pres på ham var lettet.
»Jeg laver jo ikke så mange mål, så det var fantastisk for mig at score til 1-1 på hjemmebane og hente de tre første point i turneringen. Jeg fik vist, hvad jeg kan og kan bruges til. Jeg har store ambitioner og vil vinde noget med landsholdet, og jeg nød det«, fortæller den 19-årige midtbanespiller med tre landsholdsoptrædener under Morten Olsen i bagagen.





























