Når det danske landshold i aften møder Albanien i EM-kvalifikationskampen, skal de danske fodboldfans formentlig kigge langt, hvis de vil finde genkendelige navne på det albanske landshold.
Med fare for at støde nogen, kan man vist godt slå fast, at deres landshold ikke er en stjerneparade af spillere. Størstedelen af de albanske spillere bevæger sig til daglig rundt i den hjemlige liga og mindre europæiske klubber, hvor Lazio er den klub, der står klarest, når man skimmer de albanske spilleres klubber igennem.




























