Der er sket noget med Simon Kjær. Engang for ikke så længe siden virkede den blonde forsvarskæmpe ofte mut og indelukket, han mødte sin omverden med armene over kors. Nu smiler han. Han taler engageret, velovervejet og fortæller med hele kroppen.
»Ja, jeg hviler meget mere i mig selv, end jeg gjorde tidligere«, siger Simon Kjær da også med et smil et par dage før aftenens vigtige EM-playoffkamp mod Sverige, hvor han får til opgave at stække superstjernen Zlatan Ibrahimovic.



























