Rusland scorede i 1. halvlegs tillægstid mod Finland og vandt 1-0.

Rusland sender finnerne i græsset med et perfekt resultat for Danmark

 Finlands Teemu Pukki i aktion i udekampen mod Rusland.  Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Finlands Teemu Pukki i aktion i udekampen mod Rusland. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Rusland besejrer Finland ved EM med 1-0 i gruppe B, hvor Danmark og Belgien er de øvrige to hold.

VAR var på spil i 4. minut og slettede finske Joel Pohjanpalos flyvende hovedstød fra annalerne, og Ruslands stærke back Mario Fernandes måtte bæres ud af stadion i Skt. Petersborg på en båre efter at være faldet uheldigt til græsset i forbindelse med en luftduel.

Fernandes så dermed slet ikke holdkammeraten Aleksej Mirantjuks fremragende scoring i 1. halvlegs tillægstid. Her sendte Mirantjuk bolden i nettet efter en kombination med Artem Dzyuba og gjorde sig selv til 1-0-matchvinder mod Finland i et livligt opgør med masser af chancer, dramatik og høj underholdningsværdi.

Skal man fra dansk side drømme – og det må vi gerne – så er den russiske 1-0-sejr noget nær det optimale: Landsholdet kan med uafgjort mod Belgien torsdag aften formentlig selv afgøre, om de skal slutte på den vigtige andenplads i gruppen, der vil udløse en 1/8-finale mod nummer to i gruppe A. Det kræver ‘blot’ en sejr over Rusland på mandag, hvor Belgien samtidigt gerne må besejre finnerne.

Dagens kamp kan få betydning: Her er Danmarks vej videre ved EM

Kampen minut for minut

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her