Ottendedelsfinalerne ved EM har budt på masser af mål og dramatik.

Her er programmet for kvartfinalerne

Schweiz skabte med Granit Xhaka som anfører den helt store sensation ved at sende frankrig ud af EM efter straffesparkskonkurrence. Foto: Justin Setterfield/Ritzau Scanpix
Schweiz skabte med Granit Xhaka som anfører den helt store sensation ved at sende frankrig ud af EM efter straffesparkskonkurrence. Foto: Justin Setterfield/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Efter en dramatisk mandag er kvartfinalerne ved at være klar.

Danmark åbnede ottendedelsfinalernes bal lørdag med 4-0 over Wales i Amsterdam, inden Italien slog Østrig efter forlænget spilletid og Tjekkiet søndag spillede sig til en kvartfinale mod Danmark.

Parken var vært for en knockout-kamp mandag aften, hvor tilskuerne i den danske nationalarena fik mesterlig underholdning, da Spanien slog Kroatien efter forlænget spilletid.

Endnu mere dramatisk blev det, da Schweiz som kroaterne var bagud 1-3, fik udlignet og i sidste ende sendte verdensmestrene fra Frankrig ud af turneringen efter straffesparkskonkurrence.

Tirsdag lagde Wembley græs til en af fodboldens helt store klassikere, da England med 2-0 sendte Tyskland hjem fra EM, inden Ukraine med en sidsteminuts-scoring i den forlængede spilletid ekspederede Sverige ud af turneringen.

Kvartfinaler

Fredag

  • 18.00 Schweiz-Spanien
  • 21.00 Belgien-Italien

Lørdag

  • 18.00 Danmark-Tjekkiet
  • 21.00 Ukraine-England

Henrik Braad Jacobsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her