Der findes ikke noget samlet overblik over, hvor mange børn og unge der tvinges på genopdragelsesrejser. Kommunerne registrerer ikke de sager, de får kendskab til. Og i de sager, de kender, har de ofte svært ved at gennemskue baggrunden for udlandsopholdet.
Men Ankestyrelsen udgav i januar en rapport om problemet, hvor kommunerne blev bedt om at skønne, hvor mange børn og unge med ikke-vestlig baggrund der har været på længerevarende udlandsophold siden 1. august 2015, og hvor stor en andel der blev sendt til deres forældres hjemland mod deres vilje.