Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix

Skal myndighederne kunne tvinge dig til at åbne din telefon, hvis betragtes som en mistænkt?

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter advarer: For nemt at tvinge anholdte til at åbne mobil med tommelfingeren

Det er problematisk, at politiet uden videre må tvinge folk, der mistænkes for banale lovovertrædelser, til at åbne deres mobiltelefon med tommelfingeren. Det mener flere eksperter i kølvandet på en kendelse fra Højesteret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis du en aften kommer op at slås i den livlige Jomfru Ane Gade i Aalborg og ender med at blive anholdt under mistanke for vold, så kan politiet nu med god samvittighed tvinge din tommelfinger ned på din mobiltelefon. Og dermed skaffe sig adgang til et væld af personlige oplysninger.

»Spørgsmålet er, hvornår det efterforskningsmæssigt er relevant at kigge i folks telefoner«, siger Lene Wacher Lentz, som er tidligere anklager og for tiden arbejder på en ph.d. om politiets efterforskning på internettet.

Højesteret har netop bifaldet, at betjente på Bellahøj Politistation for halvandet år siden vred armene om på en anholdt mand, lagde ham i håndjern og pressede hans ene tommelfinger mod den ene af hans to mobiltelefoner. Uden først at have spurgt en dommer.

I politirapporten beskrives episoden sådan her:

»Politiet besluttede med fornøden magt at presse SB’s tommelfinger mod en af telefonerne, således at den blev åbnet. I forbindelse med denne hændelse har SB’s forsvarer anmeldt de berørte kolleger for vold«.

Problematisk fremgangsmåde

Sagen er uden fortilfælde i dansk ret og endte således i Højesteret, som altså ikke mener, at politiet har gjort noget forkert. Retten sammenligner indgrebet med ransagningen af en lejlighed.

Og det var i orden at gøre det uden en dommerkendelse, fordi der var risiko for, at data ellers ville være utilgængelige eller gå tabt.

»Er det fingeraftrykket, man får taget, eller er det det, at politiet ransager en telefon, der er det mest krænkende? En telefon indeholder jo rigtig meget af vores privatliv«, siger Lene Wacher Lentz.

Manden, der går under navnet SB, var mistænkt for svindel med skat og moms for »mange millioner kroner«. Politiet havde grund til at tro, at der lå beviser gemt i telefonen, og var derfor i sin gode ret til at bruge magt for at skaffe sig adgang til den, mente både by- og landsret. Og nu også Højesteret.

Fremgangsmåden er problematisk, mener både Lene Wacher Lentz og Jesper Lund, som er formand for IT-Politisk Forening.

Jesper Lund hæfter sig ved, at Højesteret sammenligner det at fremtvinge et fingertryk på telefonen med at ransage en lejlighed.

»Men det er et mere vidtgående indgreb end en ransagning, fordi man for det første gør lidt vold på dig ved at tvinge din finger ned på telefonen. Og så måske især fordi man potentielt skaffer sig adgang til hele dit privatliv«.

Han mener, der er brug for en regulering af loven, så man mere præcist definerer, hvornår politiet har lov til at tvinge en tommelfinger ned på telefonen. Det virker tyndt, at Højesteret bruger en »analogi om ransagning af fysiske rum« som argument for at give politiet ret.

Det mener du ikke, man kan sammenligne?

»Nej. Man kan sige, at Højesteret har valgt den dramatiske linje, som på ingen måde overrasker mig. Danske domstole går ofte meget langt, i forhold til hvad de opfatter som politiets legitime magtanvendelse«, siger Jesper Lund.

En moralsk forpligtelse

Kåre Traberg Smidt, der er advokat og tidligere forsvarer for SB, har forståelse for myndighedernes procedure.

»Men de har også en moralsk forpligtelse til at forklare borgerne, hvorfor de gør, som de gør. Jeg tænker meget på den der agent provocateur-glidebane omkring overvågningssamfundet, og at man får mere og mere ret til data. Det flyttes hele tiden, hvad myndighederne har adgang til«, siger han.

»Det er en ladeport, hvad angår tilsidesættelse af individets ukrænkelighed. Danskerne skal forstå, at de nye teknologier som fingeraftryk og face-id ikke længere repræsenterer en sikkerhed på din telefon«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ulige for loven

Hvis du ejer en telefon, der kan låses op med en tommelfinger, så er du dårligere beskyttet, end hvis du har en telefon, der kræver en pinkode, ifølge Lene Wacher Lentz. Du er nemlig ikke tvunget til at oplyse din pinkode.

»Det hænger sammen med, at du ikke har pligt til at udtale dig om noget, der kan inkriminere dig selv«.

Det regnes for et mildt indgreb at tage fingeraftryk – på linje med at sikre spor på et gerningssted. Og reglerne om fingeraftryk stammer fra en tid, hvor ingen forestillede sig, at en telefon engang ville kunne åbnes med et fingertryk.

Politiets ret frie adgang til at åbne en telefon med ejerens tommelfinger udspringer af disse gamle regler.

»Ingen har tænkt den tanke, at man kan bruge fingeraftryk som nøgler«, siger Lene Wacher Lentz.

»Det er et eksempel på, at teknologien overhaler reglerne. Der skal sættes nogle skarpere rammer op«.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden