Der var engang – da den danske landstræner i fodbold stort set var ene mand om at træne og passe og pleje spillerne – som en udtagelseskomité havde udvalgt til ham. Han havde en dag eller to til at forberede dem på landskampene. Spillerne hyggede sig godt sammen, og forventninger om, at Danmark skulle kvalificere sig til de store slutrunder, var små.
Det var i anden halvdel af 70’erne, da en festlig fyr, Kurt ’Nikkelaj’ Nielsen var den sidste ’amatør’ på landstrænerposten, inden Sepp Piontek kom til i 1979. Det var dengang, da mange danske trænere klarede sig med kampoplæg af denne slags: