80’er-holdet gjorde landsholdet stort og bekræftede vores selvopfattelse som et folk, der ikke tog sig selv alt for højtideligt og samtidig kunne udrette store ting. Nu venter en af holdets største udfordringer nogensinde.

Universitetslærer: Søren Lerbys berømte citat gælder mere end nogensinde i 2022

Det danske hold inden EM-kvalifikationskampen mod England på Wembley i 1983. Det blev en historisk sejr. Foto: Finn Frandsen
Det danske hold inden EM-kvalifikationskampen mod England på Wembley i 1983. Det blev en historisk sejr. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Det kunne være blevet et af historiens hurtigste mål. Bare 40 sekunder inde i EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og England lagde Allan Simonsen, årets spiller i Europa i 1977, en lang aflevering for fødderne af Michael Laudrup, det 19-årige stortalent, der akkurat havde skiftet Brøndby IF ud med Juventus og nu stod alene med den legendariske målmand Peter Shilton på Wembley i sin blot sjette landskamp. Laudrup tog et træk, skød, men vinklen blev for spids, og bolden endte i sidenettet. Et kollektivt suk gik gennem de tusinder af danske tilskuere. Sikke en start.

Men Allan Simonsen havde bestemt ikke udspillet sin rolle. Efter 36 minutter bragte han Danmark foran 1-0, ikke med et spektakulært skud, men på et rutineret straffespark. Laudrup og Simonsens skud, det solide arbejde i bunden, anlæggene til sprudlende spil sørgede for, at det rød-hvide firserhold slog igennem den septemberaften i 1983.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her