»En total indskrænkning af ytringsfriheden for fodboldspillere og fodboldforbund«.
Sådan lyder dommen fra Stanis Elsborg, senioranalytiker i organisationen Play the Game, der kæmper for mere demokrati og gennemsigtighed i idræt, efter Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) torsdag afviste et ønske fra det danske herrelandshold i fodbold om at træne i trøjer med budskabet »Human rights for all« – ’menneskerettigheder for alle’ – under de kommende verdensmesterskaber, altså uden for kampbanen.