Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

Den danske landsholdsspiller i fodbold har spillet i FC Barcelona siden 2022 og får kontrakt frem til 2028.

Andreas Christensen tager to år mere i FC Barcelona

Andreas Christensen er her i aktion for landsholdet, men til daglig spiller han i Barcelona - nu frem til 2028. Foto: Jens Dresling
Andreas Christensen er her i aktion for landsholdet, men til daglig spiller han i Barcelona - nu frem til 2028. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Fodboldspilleren Andreas Christensen forlænger kontrakten med FC Barcelona med to år, så den gælder til og med sommeren 2028.

Det skriver FC Barcelona på klubbens hjemmeside.

Den danske landsholdsspiller, som primært spiller i midterforsvaret, har spillet i den spanske storklub siden sommeren 2022. Han havde kontraktudløb efter den forgangne sæson, men nu er parterne altså enige om at fortsætte samarbejdet.

Andreas Christensen er noteret for 98 kampe for FC Barcelona. Han kunne have spillet langt flere kampe for klubben, men diverse skader de seneste år har plaget spilleren.

Således også i den forgangne sæson, hvor han blandt andet var ukampdygtig i et halvt år med en knæskade.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her