Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Thomas Thomasberg har lavet en treårig kontrakt som cheftræner for OB.

OB henter Thomasberg som afløser for Zorniger

Thomas Thomasberg  startede sidste sæson som cheftræner i FC Midtjylland, hvor han imidlertid blev fyret. Nu vender han  tilbage til Superligaen. Foto: Jens Dresling
Thomas Thomasberg startede sidste sæson som cheftræner i FC Midtjylland, hvor han imidlertid blev fyret. Nu vender han tilbage til Superligaen. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Thomas Thomasberg afløser fyrede Alexander Zorniger som cheftræner i OB.

Det bekræfter superligaklubben på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

51-årige Thomasberg var senest cheftræner i polske Pogon Szczecin i ni måneder, inden han blev fyret i juni efter en skuffende niendeplads i ligaen.

Nordjyden startede sidste sæson som cheftræner i FC Midtjylland. Han blev fyret i august for at gøre plads til Mike Tullberg, da de underliggende data ifølge den midtjyske ledelse ikke pegede i tilstrækkelig positiv retning.

Flere point end afløseren

Resultaterne var ellers gode for Thomasberg i FCM. Han hentede 2,01 point i gennemsnit per ligakamp over 81 kampe, og FCM scorede 2,11 mål per kamp under hans ledelse.

Begge dele er bedre end afløseren, Mike Tullberg, som til gengæld har skabt resultater i Europa, som hverken Thomasberg eller andre forgængere formåede.

Inden sin tid i spidsen for FCM skabte Thomasberg stor stabilitet i Randers FC.

I fem sæsoner blev det til slutplaceringer mellem nummer fem og syv i Superligaen, og i 2021 vandt kronjyderne for kun anden gang pokalturneringen.

Det udløste et gruppespil i Conference League, hvor Randers gik videre som nummer to efter kun ét nederlag, inden man tabte til engelske Leicester i knockoutfasen.

Thomasbergs træner-cv tæller også perioder i Fredericia, Hobro og Hjørring samt en kikset første periode i spidsen for FCM efter sit karrierestop.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her