Fifa’s præsident, Gianni Infantino, erkender, at der blev begået fejl i processen omkring de kontroversielle planer om at sælge andele af Fifas turneringer, viser et brev, som Fifa har offentliggjort ifølge Sky News.
»Vi erkender, at der også blev begået fejl, efter at forslaget blev lækket til medierne«, hedder det i brevet, som er underskrevet af både Gianni Infantino og Fifa’s generalsekretær, Mattias Grafström.
Det er Infantinos første offentlige undskyldning, siden han præsenterede – og senere trak tilbage – en investeringsordning, der skulle sælge andele i verdensmesterskabet i fodbold til private investorer.
»Vi beklager oprigtigt disse fejl og forpligter os til at sikre, at de ikke sker igen«, hedder det videre i brevet ifølge Sky News.
»Med dette for øje vil vi gennemføre en nødvendig gennemgang, og en rapport vil blive fremlagt for Fifa-rådet på dets næste ordinære møde«.
I brevet står der også, at Grafström og Fifa’s ledelse »bekræfter deres fulde opbakning« til Infantino, som den seneste tid har været udsat for omfattende kritik.
Opdateres ...
Ritzau
fortsæt med at læse