Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Dansk Boldspil-Unions formand vil bakke Uefa-præsident op i arbejdet for at reformere international fodbold.

Jesper Møller genopstiller til plads i Uefas top

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, genopstiller til Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) Eksekutivkomité.

Det skriver DBU torsdag i en pressemeddelelse, efter at Aleksander Ceferin har meddelt, at han ønsker at fortsætte på posten som Uefa-præsident.

Jesper Møller uddyber, at DBU i længere tid har lagt pres på Ceferin for at fortsætte, og danskerens beslutning afhang af det.

»Hvis han ikke genopstillede, havde jeg brug for at tænke over tingene. Nu har han så meddelt, at han genopstiller. Det betyder, at jeg genopstiller ved valget i april 2027, siger Jesper Møller.

DBU-formanden mener, at fortsat dansk repræsentation i komitéen er en måde at sikre, at Danmarks stemme bliver hørt.

»Uefa er det sted, hvor dansk fodbold kan få reel international indflydelse.

»Det gælder både de store principielle spørgsmål om fodboldens ledelse og den europæiske sportsmodel og de konkrete interesser for dansk fodbold, siger han.

Samtidig vil en af målsætningerne for det kommende arbejde i komitéen være at prøve at vælte den nuværende præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino.

»Vi har ingen tillid til Fifas præsident og kan ikke støtte et genvalg. Nok er nok.

»Det handler ikke kun om at finde en ny præsident, men også om at ændre Fifa, så ingen enkeltperson kan sætte sig over fodbolden, siger Jesper Møller.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her