Et øjeblik er der stille på det stadion, der ellers er kendt for infernalsk larm.
I Beograd tager Røde Stjerne imod rivalerne fra Partizan. Hadet mellem fodboldklubberne ligger så dybt i fansene, at den slags kampe går under navnet ’Det Evige Derby’. Det er sådan et opgør, hvor hovedstaden i Serbien deler sig, og modparterne ønsker hinanden alverdens ulykke.
Men denne søndag i begyndelsen af september er der noget, som forener dem: En af historiens værste krigsforbrydere. En død mand.