I et VM-år har en fremtrædende spiller fra verdensmestrene ofte været foretrukket, når der skulle findes en vinder af Ballon d’Or. Sådan blev det ikke i år, hvor de individuelle kvaliteter bar Harry Kane frem til sejren, skriver Henrik Braad Jacobsen i denne nyhedsanalyse.
Kanes sejr rejser et principielt spørgsmål
Harry Kane er den første englænder til at vinde Ballon d'Or siden Michael Owen i 2001 og den i alt femte efter Stanley Matthews (1956), Bobby Charlton (1966), Kevin Keegan (1978 og 1979) og altså Owen. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Harry Kane vandt hverken Champions League eller VM i sidste sæson. Til gengæld scorede englænderen mål på samlebånd, uanset hvilken turnering han stillede op i.
73 gange i 65 kampe fandt Bayern München-angriberen vej til netmaskerne, og den svimlende målproduktion sikrede ham fodboldens fornemste individuelle hæder: Ballon d’Or som verdens bedste mandlige spiller.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.