Landsholdsspilleren Martin Jørgensen har ingen problemer med at skulle spille Serie B i næste sæson, hvis hans italienske klub, Fiorentina, ikke klarer at bevare pladsen i den bedste række i denne sæson, hvor klubben på grund af dommen i den italienske fodboldskandale om aftalt spil begynder med minus 19 point.
»Jeg vil stadigvæk gerne blive i Fiorentina, og det har ingen indflydelse, at vi skulle rykke ned. Ledelsen og jeg har aftalt en dato midt i september, hvor vi skal sidde ned og snakke om tingene, altså en kontraktforlængelse. Og vi skal nok blive enige. Det lader til, at der er positiv vilje fra begge parter«, siger Martin Jørgensen til dagbladet B.T.



























