Den danske fodboldchef, Morten Olsen kravlede til tops på en barstol og udspyede en strøm af alvorsord som officiel optakt til den vigtighedstunge EM-landskamp mellem Island og Danmark.
Rammen var den mægtige konferencesal på Hotel Nordica i Reykjavik – en af den slags højloftede sale, hvor der under de gruopvækkende lysekroner i en slags ukrainsk design sikkert er blevet holdt mange gode kammeratskabsaftener og hyldesttaler for Islands stolte sønner og døtre.





























