Det siges, at han har overtaget verdens værste job, men indtil videre går det nu meget godt for Englands nye landstræner Steve McClaren.
Onsdag aften tog han sin tredje sejr af lige så mange mulige, da England på en scoring af Liverpool-angriberen Peter Crouch hev en kneben engelsk 1-0-sejr i land. Dermed fortsatte Peter Crouch sin flotte målstime, idet han scorede sit 11. mål i 14 landskampe – og tilmed på en flot flugter, der tog overliggeren, før den gik over stregen.




























