Michael Manniche er ansat hos Parken Sport og Entertainment, så selvfølgelig holder den tidligere angriber med FC København, når arbejdsgiverens fodboldhold debuterer i Champions League.
Men han har også masser af sympati for onsdagens modstander i Parken, for Michael Manniche opnåede heltestatus, da han i midten af 1980'erne spillede fire sæsoner i Sport Lisboa e Benfica, som er Benficas 'fulde navn'.




























