I 1998 scorede han både for Barcelona mod Brøndby og to gange for Brasilien mod Danmark, men Rivaldo kom siden til at stå i skyggen af yngre brasilianske hurtigløbere som Ronaldo og Ronaldinho.
I Olympiakos har de dog stadig store forventninger til den 34-årige Rivaldo - og i Valencia glemmer de ham heller ikke lige med det samme. I 2001 scorede han på sidste spilledag i den spanske liga et saksesparksmål, der sendte Barcelona til Champions League på Valencias bekostning.



























