Selv om det i aften er første gang nogen sinde, at Manchester United og Celtic mødes i en europæisk klubturnering, er der masser af relationer på tværs af de to hold på Old Trafford.
Comeback til Rooney
I aften spiller Gravesen sin anden kamp for Celtic, mens Wayne Rooney gør comeback efter fem spilledages karantæne for sin udvisning i en privat turnering i Amsterdam før sæsonen.
United har med fire sejre på stribe klaret sig glimrende i Premier League, og Alex Ferguson har før kampen lovet Uniteds fans, at klubben i forbindelse med Champions League ikke vil skuffe dem lige som sidste sæson.



























