OB hentede i dag et glimrende resultat i Berlin, da de i den første af to kvalifikationskampe til UEFA Cup-gruppespillet hentede 2-2 mod Hertha Berlin på Det Olympiske Stadion.
Allerede efter syv minutter kom fynboerne foran med 1-0, da hjemmeholdets Josip Simunic scorede selvmål, men små ti minutter før pausen fik argentinske Christian Gimenez udlignet, da han gled ind i et indlæg fra den tyske VM-spiller Arne Friedrich.




























