Efter 90 minutters SAS Liga-fodbold kunne Vejle Boldklub søndag eftermiddag endelig glæde sig over at have tjent et point i landets bedste fodboldrække.
Efter ni nederlag i træk kom oprykkerne endelig på tavlen, da de søndag spillede uafgjort i en medrivende 3-3-kamp ude mod Esbjerg. Tomålsskytten Simon A. Pedersen og Jesper Bech bragte tre gange Esbjerg foran, men hver gang fik Vejle udlignet. Japanske Issey Nakajima scorede to gange, mens Ulrik Balling nettede en enkelt gang. Efter tre nederlag i træk formåede FC Nordsjælland endelig at vinde, da Viborg blev sendt hjem med et 0-2-nederlag på Jukka Santala og Jonathan Richters scoringer. Randers og Silkeborg delte via 0-0 på Essex Park.




























